Tresserbanden

Til September/2019 afholder vi igen POP-bal

- - og som de sidste 8 år, igen i "ToldKammeret" (lige ved Stationen)

Plakaten for 2019 Mød op til vores POP-bal - det er smadder sjovt !

POP-musikken i Helsingør-området fylder i år 55 ÅR ... og det fejrer vi med et gevaldigt POP-bal

Lørdag den 14. September 2019 Kl. 18:00 til 24:00

Billetter kan købes på www.kuto.dk

Man kan i år også købe billetter i 'Kulturværftets Reception' !! :-)



Pris for POP-bal + menu kr. 320,- incl. gebyr (Spisning fra kl. 18:oo)
PS: Igen i år er det muligt at bestille bord - JuHu!

Pris for POP-bal kr. 120,- incl. gebyr eller ved indgangen kl. 19:3o)

Efter først at have afholdt popballer i Helsingørhallen, og derefter i en årrække at have spillet i de gamle lokaler i Musikteatret (Folkets Hus) i Søstræde, har Tresserbanden i de seneste år, efter pausen i 2010, valgt igen at afholde vort POP-arrangement i ToldKammeret i Helsingør.

Toldkammeret fremstår i dag som et yderst velfungerende spillested hvor mange inden og udenlandske kunstnere har givet koncerter, så de fysiske rammer for afholdelse af musikarrangementer er helt i top. Herudover kan ToldKammeret bespise 130 gæster før koncerterne og i alt kan der lukkes 350 gæster ind pr. aften.

Ballet starter kl. 19:3o og i løbet af aftenen præsenterer vi flg. 60'er bands:
Humlebierne, The Firestones, The Blue Stars, The Immortals, The Strangers, The Lockings, Group On Five, The Mocking Birds, The Woodpeckers samt Sunshine Boys

Konferencier: Peter Bertram

Som de forrige år kommer Hornbækorkestret: Sunshine Boys, og hjælper til med at få stemningen i vejret. "Hovednavnet" på denne aften er i år os gamle POP-gutter - så får vi alle mulighed for at spille noget mere end bare 20 min. for jer !

Når vi nu taler Beatles kan vi jo så tænke på klassikeren: "When I'm Sixty Four", for det er jo det vi er nu, de fleste af os - eller tæt på. - Næh Tiller - den sætning er gammel - Nu er vi sgu allesammen ægte Pensionister! - og en del af os har sågar passeret de 70 år.

En der også lige nu er 70 år, det er Peter Bertram. Han deltager velvilligt igen i år som altid festlig og farverig konferencier på denne festlige aften.

Velkommen til nogle hyggelige timer i selskab med Tresserbanden og deres musikalske venner.

Copyright © TresserBanden 2019