Tresserbanden
Woodpeckers
Woodpeckers har aldrig været et rigtigt Helsingør-band. Men bandet spillede i 1960erne en del i Helsingør, og eftersom flere af bandets medlemmer nu bor på Nordkysten, er Woodpeckers kommet med i Tresserbanden og spiller til Tresserbandens Pop-baller
Woodpeckers Hithouse 1965
Woodpeckers startede i de tidlige 1960erne som en gruppe af legekammerater, der udskiftede elektriske tog- og racerbaner med guitarer. Skolebørn, som på det tidspunkt var 12-13 år gamle, som gik i skole sammen eller som havde leget sammen på gaden i Virum nord for København. Nogle af dem havde mere eller mindre været tvunget af forældrene til klassisk klaverundervisning, men den fælles musikinteresse var Cliff og The Shadows. Så klaveret blev i første omgang erstattet af spanske guitarer og en rejsegrammofon, som kunne spille de plader, der skulle efterlignes.
I 1963 blev de spanske guitarer udskiftet med brugte, elektriske, røde Höfner-guitarer. Også en VOX AC30-forstærker blev købt på afbetaling, og i starten spillede alle igennem den samme forstærker. Navnet The Woodpeckers opstod fra et favoritnummer, som indgik i repertoiret, og som i introen lød som en spætte, der hakker. I virkeligheden var det instrumentalnummeret Pipeline, som i 1963 var populært med The Ventures, men ingen havde styr på den rigtige titel, og bandet blev opkaldt efter dette spætte-nummer – dog selvfølgelig på engelsk. Alle ’orkestre’ havde engelske navne dengang.
Woodpeckers debuterede til en lillesøsters 10-års fødselsdagsfest sommeren 1963. Som en trio: 2 guitarer og bas – uden trommer. Først senere lykkedes det at finde en jævnaldrende med et trommesæt. Repertoiret var dengang udelukkende instrumentalnumre – kopinumre af The Shadows og Ventures. Bandets medlemmer var iført ens tøj – konfirmationsbukser, hvide skjorter med ens butterfly, og guitaristerne havde indøvet synkrone bevægelser mens de spillede – lige som The Shadows. Bevægelserne havde guitaristerne lært ved at se filmen The Young Ones, som havde premiere i Danmark i 1962.
Der var dengang blandt unge med interesse for popmusik en modsætning mellem dem, der var fans af Elvis og dem, der var fans af Cliff. Cliff-lejren opfattede Elvis som en ’flødebolle’ eller en ’dengse’ – ganske uvidende om, at Cliff bare var en bleg og temmelig uoriginal efterligning af de tidlige, amerikanske rocksangere. Da den britiske beatmusik ramte Danmark i 1964 var der en tilsvarende modsætning mellem den bløde Merceybeat – Beatles, Brian Pool & The Tremoloes, Gerry & The Pacemakers, The Searchers –og den hårdere rythm&blues-inspirerede musik med Rolling Stones, Animals, Kinks, Who og Them. Det var denne britiske version af r&b-musik, der blev den næste inspirationskilde for Woodpeckers.
Hvis man ville spille kopinumre af engelsk r&b-musik, så måtte man have en sanger. Phillip Steptoe, der var halvt englænder, blev den første sanger i The Woodpeckers. Han kunne synge på engelsk og han var musikalsk. Han kunne arrangere flerstemmig sang og skrev sine egne kompositioner, som The Woodpeckers i en periode nød godt af. Da The Woodpeckers stillede op til Københavnsmesterskabet i pigtrådsmusik i Hit House i februar 1965 med Phillip som forsanger, spillede bandet et af hans hjemmekomponerede numre. Det var ganske usædvanligt på det tidspunkt, hvor næsten alle ellers spillede kopinumre. Woodpeckers kvalificerede sig til at gå videre til semifinalen, men forsangeren blev syg, og bandet måtte melde afbud.
Phillips karriere som forsanger blev dog kortvarig. Allerede i løbet af sommeren 1965 måtte Phillip stoppe. Woodpeckers havde nemlig fået fast hyre på værtshuset Nyhavn 41, hvor der dengang var levende musik hver aften samt lørdag eftermiddage, hvor Woodpeckers spillede. Om aftenen var det store københavnske navne som Rocking Ghosts og Matadorerne, der spillede, men lørdag eftermiddag var der plads til et lille, ukendt og billigt forstandsband som The Woodpeckers. Repertoiret var nu helt hellige t den britiske beatmusik suppleret med enkelte folk-rock-numre, og bandets udseende var også ændret fra det pæne og velfriserede til det langhårede og sprælske. Scenetøjet blev bl.a. købt i butikken Nyhavn 13, der solgte modetøj.
Nyhavn var dengang stadig et tilholdssted for fulde sømænd, svenskere og prostituerede og værtshuset Nyhavn 41var et hårdt miljø – også lørdag eftermiddag, hvor der ofte var fuldemandsslagsmål. Phillips forældre ville ikke tillade, at han skulle færdes i dette miljø, så Phillip blev udskiftet med en ny forsanger, der heller ikke holdt ved. Allerede efteråret 1965 fik Woodpeckers sin tredje og blivende forsanger – Tom Hansen. Hans store force var, at han havde en vis lighed med Mick Jagger, og han kunne synge og bevæge sig lige som Mick Jagger.
Med Tom Hansen som forsanger blev Woodpeckers i det kommende par år et populært band i Nordsjælland. Især efter at bandet var blevet nr. 4 ved Danmarksmesterskaberne i pigtrådsmusik i KB-Hallen i februar 1966, var der mange engagementer. I 1966 optrådte Woodpeckers ca. 50 gange – i ungdomsklubber, til skole- og kroballer, i Hit House på Frederiksberg, i Heat House i Helsingør og til havne- og byfester. Ofte kolliderede de mange engagementer med skolegangen – det var realeksamen og overgangen til gymnasiet, det gjaldt. Forældrene var bekymrede for skolepræstationerne, for nattesøvnen og for euforiserende stoffer, som var meget omtalt i medierne, og som dengang især trivedes blandt musikere.
Det blev dog det ikke forældrene, der fik stoppet Woodpeckers, men kæresterne. Woodpeckers havde en fanklub og en skare af fans – især piger. Heriblandt en række piger, som var meget interesserede i at være sammen med musikere. Men medlemmerne af Woodpeckers havde dengang faste kærester, og disse faste kærester havde svært ved at acceptere de mange omsværmende rivalinder på spillestederne og det vilde liv som musiker. Ved kvindelist lykkedes det en af dem at overbevise sologuitaristen om, at han skulle stoppe i Woodpeckers, som dermed gik i opløsning. Det var i foråret 1967.
Woodpeckers spillede herefter sammen for sjov i en periode i 1970’erne og optrådte en enkelt gang med det gamle repertoire fra midten af 60’erne. Men herefter var det endelig slut. Eller næsten, for i 2008 blev bandet gendannet med det mål at spille til Tresserbandens pop-bal i Helsingør. Besætningen er identisk med den gamle fra 1965-67 suppleret med den første forsanger, der nu synger kor og spiller keyboard.
Woodpeckers’ besætning 1963-67 og 2008->
Sologuitar Jan Lauest 1963-67 + 2008-
Rytmeguitar Peter Sander 1963-67 + 2008-
Bas Joi Bay 1963-67 + 2008-
Trommer Torben Bille-Brahe 1964
Trommer Mogens Sand 1964-67 + 2008-
Sang Philip Steptoe 1964-65 + 2008- (keyboard, sang)
Sang Henning Bentzen 1965
Sang Tom Hansen 1965-67 + 2008-