Tresserbanden

Paul and the Strangers

Alsidig, vild pigtrådsgruppe - fuld af skøre ideer og indslag

Paul and The Strangers Bertil, Svend, Leif, Harry og Poul-Erik

Pigtrådsgruppe dannet i foråret 1963 af Svend Jørgensen, Harry Persson, Carsten Jensen og Leif Bjerregård Nielsen inspireret af bl.andet The Panthers som spillede dengang på Gurrevejens ungdoms skole efteråret 1962 og det følgende forår. Lidt senere kom Poul-Erik Rasmussen og Bertil Andersen til og denne besætning holdt ( med undtagelse af Carsten) til gruppen opløstes i Juni 1966. Svend, Harry og Leif havde det tilfælles at de gik på Søndre Strandvej Skolens første til femte klasse sammen med iøvrigt Ebbe og Poul fra 'The Blue Stars'.
Fem 'berømte' musikanter fra samme klasse!!

Gruppen gik også under navnet "Århusvej bandet" da alle medlemmer kom fra Århusvej eller det nære nabolag (Svend fra Haderslevvej og Bertil fra Margrethehøj). Svends far lod gruppen bruge hans værktøjsskur som øvelokale og det var tit at gruppen dårligt nok kunne få plads på grund af alle de fans som gruppen havde.

Paul and The Strangers var kendt for sin alsidighed og skøre ideer og påfund. Poul-Erik var kendt for at smide sin Senheiser mikrofon langt op i luften og gribe den igen (de fleste gange). Gruppen optrådte i guldlamé jakker, grå fløjlsbukser og skjorter med sløjfebånd.

Paul and the Strangers var med til at starte "Heat House" i håndværkeren sammen med "Bisse Leo" og ligeledes "Paul and The Strangers Fanclub" som begge blev benyttet til at arrangere popballer ikke kun for gruppen selv men også for andre lokale bands. Gruppens fanclub havde mange tusinde medlemmer - deriblandt mange svenske fans.

Gruppen spillede for det meste i Nordsjælland: Industrien, Folkets hus, Håndværkeren, Kronborg Havbad og Sommariva i Helsingør var ofte stederne. Andre steder som 'Bondegården' i Hornbæk, Asminderød kro, Færgekroen Bi-Lidt i Frederikssund, Hørsholm's Soho Club, Gørløse, Ganløse og Stenløse forsamlings huse, alle mulige ungdomsklubber var andre steder, gruppen ofte spillede. Højdepunktet var sommeren 1965 hvor gruppen var på turné i Finland og hvor en koncert blev stoppet af politiet på grund af at publikum gik amok og smadrede en masse ting. Det resulterede i en masse omtale og denne episode satte Paul and the Strangers på Helsingfors Dagblad's forside.

I 1966 kom der rigtig gang i Discotekerne og det forårsagede at der blev færre arrangementer at spille til. Denne udvikling sammen med at Bertil ville trække sig tilbage, gjorde at gruppen besluttede sig til at blive opløst efter nogle fantastiske år. Paul and the Strangers sluttede karrieren med et kæmpe afskedsbal 4 Juni 1966 i Industrien, som naturligvis blev afholdt af Paul and the Strangers Fanclub.

Copyright © TresserBanden 2010