Tresserbanden
The Immortals
Historien om denne 'udødelige' Helsingør-gruppe
Man kan vel sige at Immortals så småt startede i 7. klasse på Lundegade skole i 1962, hvor Torben og Preben gik i samme klasse. De var begge meget interesserede i den nye musik med tre guitarer og et trommersæt. På det tidspunkt var der dog et problem, Preben havde kun en gammel akustisk guitar og Torben havde ingen. Torben ønskede sig en el-guitar til sin konfirmation, men det var først i 8. klasse, så det blev ved snakken. I 8. klasse fortsatte de på Skolen ved Gurrevejen. Den der med tre guitarer og et trommesæt var ikke glemt. Torben havde fundet ud af, at konfirmationsgaven var købt og stod på loftet og ventede til den store dag.
Det var ikke til at holde ud, at skulle vente, så når de kom fra skole og Torbens mor var på arbejde, blev guitaren hentet, og så blev der øvet, indtil den pænt blev sat på plads igen inden fyraften. Der manglede en bassist og en trommeslager, for at det kunne blive et ”rigtigt” orkester. De blev hentet i klassen, Claes og Torben L. Så manglede der ”bare” et sted at øve. De fik lov til at indrette sig i Torbens kælder, hvis de ikke larmede for meget og spillede om eftermiddagen.
På det tidspunkt blev Claes, som spille bas på en nedstemt almindelig rød Höfner, udskiftet med Benny, der var en af Torbens venner. Han var startet i lære og tjente penge, så ham fik de overbevist om at han skulle købe en rigtig rød bas. Preben havde ønsket sig penge til sin konfirmation til en optimistjolle, men det blev ændret til en rød Höfner. Nu var de endelig rigtig i gang, og dog, Torben L. kunne aldrig øve, fordi hans forældre insisterede på, at der skulle laves lektier efter skoletid. På dette tidspunkt mødte de Tom. Han havde et helt trommesæt og blev således deres første ”rigtige” trommeslager.
I 1963 kom det første ”rigtige” orkester, således til at bestå af Torben Møller (leadguitar), Benny Nielsen (bas og sang), Tom Petersen (trommer) og Preben Blomsterberg (rytmeguitar). Navnet The Immortals blev nu besluttet. På det tidspunkt skulle man hedde noget ”sejt”, og historien viser, at det kom til at passe meget godt.
De var et fattigt orkester uden et rigtigt anlæg. Forstærkerne var et par båndoptager og nogle båndoptagermikrofoner på mikrofonstativer lavet af teltstænger. Bandet kom lidt ud og spille som pause orkester for nogle af byens, på det tidspunkt, store bands The Lokings og The Strangers, men var afhængig af at låne deres grej.
Øvelokalet i Torbens kælder på Mads Holmsvej måtte forlades, da naboerne begyndte at klage over støjen, selv om de havde konstrueret en ramme af en gammel madras, som kunne sætte for døren for at tage den værste støj. Nu var gode råd dyre, for hvad var et orkester uden øvelokale.
I denne kritiske fase forlod Tom bandet p.g.a. et tilbud fra The Blue Stars, et andet af byens store band. Benny gik over til et nystartet band, The Firestones. Nu skulle det for første gang vise sig, hvor meget 'Immortals' de resterende var.
Det havde mest været Benny der sang, så nu skulle der findes en anden sanger. Der var ingen af de tilbageblevne, der følte sig parat til at påtage den opgave. Det blev Stampe. Samtidig var der etableret kontakt til en anden gruppe, der prøvede at starte op. Her blev Jan Per og Søren fundet. Jan Per spillede bas og Søren ville være trommeslager.
Anden generation af The Immortals var på plads og bestod nu af Flemming Stampe (sang), Torben Møller (leadguitar og kor). Jan Per Heilberg (bas og kor), Søren Blomsterberg (trommer) og Preben Blomsterberg (rytmeguitar og kor).
Nu fik de lov til at indrette kælderen under Prebens fars slagterforretning i Skt. Annagade 6, dette blev bandets tilholdsstad indtil det blev opløst.
Det var lidt svært at blive enig om vokalen, så Flemming forlod bandet efter knapt et år, og de øvrige, primært med Torben i front, overtog sangen. Der blev øvet tre gange om ugen. Der var altid et stort fremmøde af ”fans”, så på et tidspunkt måtte de begrænse adgangen til øveaftnerne til to gange om uge, og så have en aften til sig selv, uden publikum. Det var stadig et fattigt orkester, men fik et lån på 5000 kr. af Prebens far. For dem blev der indkøbt en sangforstærker, en 18” bashøjtaler og 3 mikrofoner med stativ. Bandet byggede selv deres højtalerkabinetter og fik den aftale med Prebens far, at lånet blev tilbagebetalt med halvdelen af de penge, der blev tjent ved at spille ude.
I starten af 1965 forlod Jan Per bandet og der skulle finde en ny bassist. Ved et popbal i Industriforeningen kom Preben til at tale med Bertil, som tidligere havde været guitarist, i det opløste band The Strangers. Preben spurgte ham, om han ikke savnede musikken. Han svarede jo, men så skulle det være som bassist. Inden aftenen var omme havde Immortals fået en ny bassist.
Tredje generation af Immortals bestod nu af Torben Møller (sang og leadguitar), Bertil Andersen (bas og sang), Søren Blomsterberg (trommer) og Preben Blomsterberg (rytmeguitar og sang).
Bertils indtræden i bandet havde virkelig givet bandet et løft på det vokale. Der blev nu satset meget på den flerstemmige sang, og bandet havde sin ”storhedstid” i perioden fra 1965 til 1966.
Den sidste gang Immortals spillede var ved et udendørs arrangement i sensommeren 1966 ved den nye Helsingør hal.
Der gik knapt 40 år inden drengene igen mødtes som The Immortals. Det skete i 2003 ved Popballet i Helsingør Hallen. The Immortals er nok det eneste, af de 10 bands, der senere dannede foreningen Tresserbanden, der stille op med den original besætningen fra 1965-66. Man må sige at de foreløbig lever op til navnet.
The Immortals repertoire bestod af numre fra bla. The Shadows, Cliff Richard, The Beatles, The Searchers, The Hollies, The Kinks og The Who.